Feeds

4838 items (4838 unread) in 17 feeds

Breweries Breweries
Bloggers Bloggers
Craftbrewers Craftbrewers

Dyrehavegaardsb (10 unread)

  • Permalink for 'Dyrehavegaardsb/2007/12/10/BW_p%c3%a5_flasker'

    BW på flasker

    Posted: December 10th, 2007, 8:25pm CET

    Så fik Signe og jeg lagt min Barley Wine på flasker. Den landede på en forholdsvis høj FG, men jeg prøvede at flaske den alligevel, selv om det kan være p.g.a. for lidt gær.

    Den lander på 9,07 %.

    Den har en meget kraftig aroma lige nu - smagen er let bedsk med en kraftig bitterhed. Der er jo også en hel del humle i (faktisk mere end i min IIPA). Men efter bare en slurk (som er lidt klæbrig og som sagt ret bitter) hældte jeg resten af smagsprøven ud. Dog kan jeg stadig smage den... Så der er power nok i smagen.

    Der blev kun til 15 flasker - men den bliver spændende at smage om 6 måneder Cool

  • Permalink for 'Dyrehavegaardsb/2007/12/04/Lang_ventetid___men_2_bryg'

    Lang ventetid - men 2 bryg

    Posted: December 4th, 2007, 8:54pm CET

    Så er jeg tilbage... hehe... det har taget noget tid - har ikke rigtig fundet tiden til at skrive på bloggen på det seneste.

    Og det er ikke fordi det hele har 'stået stille', nej.

    Jeg har fået brygget min belgiske blond ale, som er den første af alle mine all-grain bryg, hvor jeg ikke har leget med ingredienserne. Den er lavet 'straight', som man kan sige. Den kom på flasker i mandags, så har nu haft 8 dage i flaskerne ude i køkkenet. Lad os smage på den i næste uge. Øllen blev en smule højere i FG end jeg regnede med, så alkoholen landede på 5,35 %, men den er nok dejlig sød.

    Samtidig har jeg lavet en Barley Wine, som jeg satser på rammer 9,9 %. Der blev desværre ikke meget af den, da jeg bryggede udelukkende på malt. D.v.s. hvis den skal være så stærk skal der meget malt i - og der er kun begrænset plads. Derfor blev brygget på ca. 9 liter, men ret grumset. Efter omstikning til 2. gærtank er der bare 5½ liter tilbage - men bare den er god, så kan den jo gentages.

    Næste bryg skal være de to Imperial Stouts brygget efter vores kattes temperament Cool.

    Og så er der en lille hemmelighed, som er noget meget stort for 2008 - men jeg kan ikke afsløre noget endnu...

  • Permalink for 'Dyrehavegaardsb/2007/11/04/%c3%85bent_h%c3%a5ndbryg'

    Åbent håndbryg

    Posted: November 4th, 2007, 12:01pm CET

    Så var Signe og jeg jo til konnkurrence i går i Horsens (åbent håndbryg Østjylland 2007).

    Det var i det hele taget en rigtig spændende dag, med flere sjove øl (7 i alt), hvor der både blev uddelt publikumspris og dommerpriser. Jeg havde to øl med i konkurrencen, Oirish Delight i Klasse A og Double Impact i Klasse B.

    Lad os bare starte med at sige, at Oirish Delight ikke klarede sig fantastisk - og det er forståeligt nok. Den er jo egetræslagret og kun en måned gammel - den ene dommer sagde at han meget gerne ville smage den om 4 år Cool. At den er egetræslagret betød en fantastisk tør træaroma, men en såkaldt 'peity' syrlighed - som er meget gennemtrængende - og man skal ikke afvise infektion på nuværende tidspunkt... Hos dommerne blev den placeret på 4. pladsen ud af de 4 øl i Klasse A (men som sagt, så var det også helt fortjent).

    Double Impact derimod gjorde noget mere indtryk. Til trods for dette endte den på 3. pladsen ud af de tre øl i Klasse B Frown. Hos dommerne altså. Redaktøren af Ølentusiasten, Ole Madsen, var i hvert fald ikke meget for den - til gengæld fremhævede den eneste uddannede øldommer den som den absolut bedste og mest innovative øl til konkurrencen Tongue out. Så det var da i hvert fald rart at høre! Og at der sammenlagt var fem point mellem nr. 1 og nr. 3 vidnede om et tæt opløb. Vinderen blev en Belgisk Strong Ale med rosiner langtidslagret i rom - jeg synes selv den havde en alt for kraftig alkohol tilstedeværelse, men...

    Til gengæld gik det bedre, når publikum skulle i gang med at stemme. Her blev Double Impact nr. 2 kun overgået af en ganske fremragende Imperial Stout (som vandt klar, skal jeg tilføje). Så det blev ikke min Double Impact, der skulle brygges på Bryghus Horsens denne gang...

    ------------------------------ 

    Efter et aftenophold i Århus er jeg i dag (søndag, den 4/11) gået i gang med at brygge min blonde belgier - som laves rimelig straight for en gang skyld - det eneste specielle jeg har tænkt mig er at tilføje ristede hasselnødder til anden fermenteringen - og se hvilken effekt de har - evt. opdele i to gærspande og se forskellen. Jeg har desuden fået købt det meste ind til mit næste bryg (brygges 10/11), som er min første Barley Wine på 11,04 % - det bliver spændende.

    Men det er altid rart at kunne skrive et blog indlæg mens mæskningen er i fuld gang, og duften af sød malt breder sig i køkkenet!Innocent

  • Permalink for 'Dyrehavegaardsb/2007/10/26/Snart_konkurrence'

    Snart konkurrence

    Posted: October 26th, 2007, 6:11pm CEST

    Så varer det ikke længe før jeg skal deltage i konkurrence i Horsens - 3. november.

    Jeg har bryg nr. 14 med, som jeg smagte for en uges tid siden. Den er godt nok lidt skarp i træsmagen, så den får rigtig meget power og en let syrlighed. Derudover har jeg bryg nr. 10 med, som jeg tror lidt mere på Wink.

    Netop bryg nr. 10 havde jeg tidligere sendt til USA i forbindelse med en anden forsendelse. Tom (som han hedder) har netop smagt den med følgende beskrivelse: "Just cracked your BSA HB, man--FANTASTIC! I love how spicy and delicate it is, and absolutely no sign of the booze even with so much of it in there. Amazing!" Laughing. Så den må vi heppe på den 3. november!

  • Permalink for 'Dyrehavegaardsb/2007/09/26/Holland__Belgien_og_endnu_et_bryg'

    Holland, Belgien og endnu et bryg

    Posted: September 26th, 2007, 2:13pm CEST

    Nååh... det er da vist lidt længe siden, jeg sidst skrev på bloggen. Har haft ret så travlt på arbejdet - samtidig med, at jeg har været på et par udenlandske afstikkere.

    Først var jeg i Holland i forbindelse med arbejdet. Var i Nijmegen, som er en by, der er halvt så stor som Århus. Charmerende, men lettere stil-forvirret by. Havde dog sit eget bryggeri, hvilket jo altid er rart - De Hemel (Himlen).

    Besøget i Benelux blev forlænget med to overnatninger i Antwerpen - hvor jeg blandt andet mødtes med Rikke fra studiet! Og hvor øllet igen stod højt på dagsordnen. Jeg var begge aftener på kult-baren Kulminator, hvor man kan bestille de vildeste sjældne øl samt øl, der har lagret i utallige år. Selv vil jeg fremhæve oplevelsen af en Palm Aerts 1900 fra 1980(!) (mit fødselsår). Øllen var ikke fantastisk, men den var lige så gammel som mig, hvilket var ret fedt! Bedste øl var uden tvivl De Dolle Stille Nacht Reserva 2005 (for den nette sum af €9 for 33cl)... simpelthen fantastisk bryg!

    Man kan (desværre) ikke få lov at komme ned i kælderen, men der er da et lille vindue på vej ud mod toiletterne, hvor man kan se en brøkdel af udvalget Cool

         

    Nåh.. (igen)... men jeg har da også fået lavet endnu et bryg! En Irsk Ale på 4,8 % vol. hvor selve brygget er 'standard', men i anden fermentering (som den er igang med i øjeblikket) har jeg tilføjet 125 gr. humle til tørhumling og 125 gr. egetræsspåner. Skal nok blive interessant om egetræet smager igennem.

                      

    Jeg håber den kan nå at blive klar til de Østjyske Håndbrygmesterskaber i November, hvor Double Impact allerede er tilmeldt.

    Og så kan jeg forresten melde alt udsolgt til Øllets Dag i Kolding - en sjov dag, med masser af mennesker, som alle synes øllene var ganske gode.

  • Permalink for 'Dyrehavegaardsb/2007/08/28/%c3%98llets_dag_i_Kolding'

    Øllets dag i Kolding

    Posted: August 28th, 2007, 5:58pm CEST

    Beklager, at der ikke er skrevet så meget. Men der er sådan set heller ikke sket noget på øl-fronten for nylig. Næste store ting er Øllets Dag, den 1. september.Som skrevet tidligere skal jeg stå i håndbrygger-stand med to andre håndbryggere. Jeg tager følgende øl med:

    1.  Die Alte Bräunung (nr. 7) (ca. 15 flasker),
    2. Bryllupspilsneren (nr. 9) (ca. 10 flasker) og
    3.  Gårdens Sommer 2007 (nr. 11) (ca. 20 flasker) med.

    Der er også mulighed for (hvis man er hurtig og heldig), at smage Gårdens Jul 2006 (1 flaske med) og Double Impact (1 flaske med). Jeg regner med at tage 1-2 flasker af Gårdens Jul 2007 med også (mest for selv at smage på den Laughing).Men sidst jeg smagte på Bräunungen synes jeg den var ved at være lidt kedelig. Så jeg har netop knappet en op og drikker den nu. Og det er slet ikke så dårligt; her er hvad jeg noterede mig:

    "Damp fra flasken – godt pop

    Hælder op og lyder meget soda poppet.

    En fin klar rød-brun farve, hvor hovedet sætter sig som en tynd film

    Aroma har krydderi, lidt pap, lidt karamel.

    Okay fylde.

    Smagen er lidt vandet. Har godt med bitterhed. Egentlig ikke så sød som forventet. Tørrer munden rigtig meget ud til sidst. Har dog stadig den der pap-fornemmelse også"

    Så alt i alt kan den godt gå an Smile.

    Men glæder mig generelt til dagen på lørdag (skal til smagning om formiddagen med Torben Matthews kl. 11-12.30, så der er jeg ikke i standen).

    Skal nok bringe en reportage samt billeder her.

     
  • Permalink for 'Dyrehavegaardsb/2007/08/08/%c3%98llets_dag_og_IIPA'

    Øllets dag og IIPA

    Posted: August 8th, 2007, 11:24pm CEST

    Så er det officielt! Dyrehavegaardsbryg er repræsenteret sammen med to andre håndbryggere til Øllets Dag i Kolding den 1. september. På Søndertorv vil vi stå og fortælle om hjemmebryg og uddele smagsprøver på vores bryg. Da jeg (så vidt vides) har klart den mindste produktion, så må vi håbe kunderne ikke er alt for tørstige Smile.

    Der skal nok komme mere om det når dagen nærmer sig!

    Så skal Signe og jeg flaske min Imperial IPA i dag... den blev på 8,5 % humle-duftende ondskab. Ser ud til at karamel sødmen og bitterheden er ramt rimeligt godt. Smagte selvfølgelig voldsomt, men ikke overdrevet = glæder mig Smile

  • Permalink for 'Dyrehavegaardsb/2007/08/01/Julebryg_p%c3%a5_flasker'

    Julebryg på flasker

    Posted: August 1st, 2007, 10:24pm CEST

    Så kom årets julebryg på flasker - ca. 18 liter - lidt svagere i alkohol end forventet, da FG landede på 1025. Det vil sige, at den ender sødere end jeg regnede med, og med en alkoholprocent på 4,8 %.

    Til gengæld smagte den helt super! Der var en svag humle, godt med karamel - men klart domineret af en røget og egetræs-agtig smag. Ganske fremragende uden kulsyre allerede Cool.

    For en uges tid siden fik jeg omstukket min Imperial IPA (hældt den på anden gærspand), og forsøgt mig (for første gang) med tørhumling. Her hælder jeg 100 gr. humle direkte i gærspanden, som så breder sig i væsken - en teknik, der udelukkende giver humle-aroma og ikke bitterhed (der er rigeligt bitterhed i forvejen Laughing). Den skal så på flasker en gang i næste uge - og så skal jeg videre til en irsk ale som næste forsøg.

  • Permalink for 'Dyrehavegaardsb/2007/07/17/S%c3%a5_blev_det_nr._13'

    Så blev det nr. 13

    Posted: July 17th, 2007, 7:53pm CEST

    Ja, det kan være, at jeg skal lære 1-tabellen helt op til 20 - for så burde jeg jo vide, at sidste bryg var nr. 12.

    Og den jeg så bryggede i dag, må jo så være den famøse bryg 13. Denne gang gik der dog heller ikke noget (åbenlyst) galt. Denne gang fik jeg ryddet godt op i mit humle, for jeg lavede en god Imperial IPA på 8,7 % med en IBU på 147!! Og jeg planlægger at tørhumle den ved anden fermentering.

    Jeg fik også omstukket julebryggen (som jo så er nr. 12).

    I forgårs smagt jeg både bryg nr. 11 (som er ret god, let syrlig og ganske kraftig i alkoholen), samt bryg nr. 7, som jeg nok må indrømme er mit svageste bryg indtil nu. Men stadig okay.

  • Permalink for 'Dyrehavegaardsb/2007/07/10/Brygning_af_nr._13'

    Brygning af nr. 13

    Posted: July 10th, 2007, 8:39pm CEST

    Så var jeg lige lidt nervøs for at lave mit 13. bryg - der er jo en del overtro forbundet med det tal Smile.

    Men rent faktisk gik det fuldstændig smertefrit at brygge dette års juleøl. Og det endda selv om det var første gang, at jeg gennemførte hele bryggeprocessen alene (altså uden Signes hjælp).

    Øllen blev på 6,0 % og er en såkaldt Old Ale - med lidt julekrydderi. Den skal nok blive god - og nu står den pænt inde i skabet og plopper fint afsted.

         

    Jeg kom lidt ud over problemet med kølevand, som jeg har haft tidligere (hvor slangen ikke passer ordentlig på vandhanen - og masser af vand sprøjter i alle retninger) ved at bruge en hylens masse isoleringstape på vandhanen. Det virkede også fint, men der kom da lidt vand ned af hanen og ud på gulvet - men det er helt klart en brugbar midlertidig løsning Smile: