Signe og jeg valgte lige at smage på den næstsidste flaske af bryg nr. 3. Den er brygget udelukkende på malt-ekstrakt med ganske meget krydderi.
Den er let nøddebrun og ganske klar - skummet forsvinder dog nærmest med det samme. Aroma har masser af rosiner, lidt lakrids, lidt blommer og en lidt urte-agtig fornemmelse.
Smagen skuffer ikke, og starter sødt og maltet, hvorefter krydderierne, alkoholen (8,1 %) og en smule humle træder i karakter. Faktisk stadig et ganske fremragende bryg, selv om den er mere en halvandet år gammel.
Det eneste den reelt set mangler er en smule fylde til at følge med sødmen i starten - noget som kan være forårsaget af kun at være brygget med ekstrakt.
Men måske skal jeg forsøge at tilnærme mig samme bryg med all-grain? Det vil jo blive spændende, da det var det her bryg, der kogte over og hvor der kom (for meget) anis i for tidligt
. Men den er da klart værd at kopiere!