Så er jeg tilbage... hehe... det har taget noget tid - har ikke rigtig fundet tiden til at skrive på bloggen på det seneste.
Og det er ikke fordi det hele har 'stået stille', nej.
Jeg har fået brygget min belgiske blond ale, som er den første af alle mine all-grain bryg, hvor jeg ikke har leget med ingredienserne. Den er lavet 'straight', som man kan sige. Den kom på flasker i mandags, så har nu haft 8 dage i flaskerne ude i køkkenet. Lad os smage på den i næste uge. Øllen blev en smule højere i FG end jeg regnede med, så alkoholen landede på 5,35 %, men den er nok dejlig sød.
Samtidig har jeg lavet en Barley Wine, som jeg satser på rammer 9,9 %. Der blev desværre ikke meget af den, da jeg bryggede udelukkende på malt. D.v.s. hvis den skal være så stærk skal der meget malt i - og der er kun begrænset plads. Derfor blev brygget på ca. 9 liter, men ret grumset. Efter omstikning til 2. gærtank er der bare 5½ liter tilbage - men bare den er god, så kan den jo gentages.
Næste bryg skal være de to Imperial Stouts brygget efter vores kattes temperament
.
Og så er der en lille hemmelighed, som er noget meget stort for 2008 - men jeg kan ikke afsløre noget endnu...