Feeds

6982 items (6982 unread) in 17 feeds

Breweries Breweries
Bloggers Bloggers
Craftbrewers Craftbrewers

GourmetBryggeriet

  • Permalink for 'GourmetBryggeriet/2009/09/24/%c3%85rsregnskabsmeddelelse_pr._30._juni_2009'

    Årsregnskabsmeddelelse pr. 30. juni 2009

    Posted: September 24th, 2009, 8:18am CEST by lars

    Årsregnskabsmeddelelse pr. 30. juni 2009                                        
    
    2008/09 blev et vanskeligt år med stigende råvarepriser, faldende
    afregningspriser på selskabets produkter og følgelig mindre marginer. Væsentlige
    varelagrereduktioner hos detailhandlen resulterede også i et lavere salgsvolumen
    så til trods for en fortsat meget tilfredsstillende udvikling i markedsandele
    for mærkerne "GB" og "Ølfabrikken" blev indtjeningen i året utilfredsstillende. 
    
    Selskabets forretningsmodel med eget salg- og distributionsset-up med fokus på
    styrkelse af markedsandele har været afgørende for den positive og synlige
    markedsudvikling, men under de givne markedsforhold har modellen været
    belastende for årets resultat.                                                  
    
    Nettoomsætningen fra GourmetBryggeriets øldrift viste en vækst på 20 % til 29,4
    mio. kr. (24,6 mio. kr. i 2007/08). Selskabets samlede nettoomsætning faldt med
    3,6 mio. kr., hvilket skyldes bortfaldne Turn-Key projekter der i forrige
    regnskabsår var indregnet med 8,4 mio. kr.                                      
    
    Resultatet før skat blev som tidligere meddelt negativt. Resultatet for 2008/09
    på -13,7 mio. kr. (0,1 mio. kr. for regnskabsåret 2007/08) er mere negativt end
    forventet sammenlignet med tidligere regnskabsmeddelelse (-7,0 mio. kr.).
    Årsagen skyldes væsentligst større markedsføringsudgifter, et øget vareforbrug
    og nedskrivninger.                                                              
    
    Årets resultat er negativt påvirket af nedskrivninger på 6,3 mio. kr. primært af
    ejendom, immaterielle aktiver og lagre.                                         
    
    Harboes Bryggeri A/S erhvervede den 4. juni 2009 75,5 % af stemmerne i
    GourmetBryggeriet A/S og i forbindelse med fremsættelse af overtagelsestilbud
    den 3. juli 2009 yderligere 16,9 % af stemmerne. Harboes Bryggeri A/S ejer
    således pr. 23. september 2009 92,4 % af stemmerne og en tilsvarende andel af
    kapitalen i GourmetBryggeriet A/S.                                              
    
    Harboes Bryggeri A/S har oplyst, at man har til hensigt at tvangsindløse de
    resterende aktionærer i selskabet samt at lade GB's aktier afnotere fra NASDAQ
    OMX First North.                                                                
    
    Der vil ikke blive foreslået udbetaling af dividende på generalforsamlingen.    
    
    Der må forventes i det kommende år en fortsat vækst i markedsandele og en
    forbedring af indtjeningsmarginen via synergier, effektivitetsfordele og
    besparelser som følge af overtagelsen af Harboes Bryggeri A/S.                  
    
    HOVEDTAL & NØGLETAL                                                             
    
    Beløb i DKK '000
    --------------------------------------------------------------------------------
    /                                            /        2008/09 /        2007/08 /
    --------------------------------------------------------------------------------
    / Indtjening (DKK '000)                      /                /                /
    --------------------------------------------------------------------------------
    / Nettoomsætning                             /         29.487 /         32.972 /
    --------------------------------------------------------------------------------
    / Resultat før skat                          /        -13.689 /             89 /
    --------------------------------------------------------------------------------
    / Periodens resultat                         /        -13.788 /             65 /
    --------------------------------------------------------------------------------
    --------------------------------------------------------------------------------
    / Balance (DKK '000)                         /                /                /
    --------------------------------------------------------------------------------
    / Balancesum                                 /         41.937 /         51.708 /
    --------------------------------------------------------------------------------
    / Egenkapital                                /         31.516 /         45.305 /
    --------------------------------------------------------------------------------
    --------------------------------------------------------------------------------
    / Pengestrøm (DKK '000)                      /                /                /
    --------------------------------------------------------------------------------
    / Pengestrøm fra driften                     /         -2.719 /         -1.413 /
    --------------------------------------------------------------------------------
    / Pengestrøm fra investeringer               /         -1.265 /         -5.523 /
    --------------------------------------------------------------------------------
    / Fri pengestrøm                             /         -3.985 /         -6.935 /
    --------------------------------------------------------------------------------
    --------------------------------------------------------------------------------
    / Børsrelaterede nøgletal                    /                /                /
    --------------------------------------------------------------------------------
    / Resultat pr. aktie (DKK)                   /          -3,57 /           0,02 /
    --------------------------------------------------------------------------------
    / Aktiekurs (DKK)                            /          11,50 /             28 /
    --------------------------------------------------------------------------------
    / Gennemsnitligt antal aktier (stk.)         /      3.862.000 /      3.862.000 /
    --------------------------------------------------------------------------------
    
    Hoved og nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske
    Finansanalytiker-forenings "Anbefalinger & Nøgletal 2005"                       
    
    Generalforsamling                                                               
    
    Selskabets generalforsamling afholdes den 22. oktober 2009 på GourmetBryggeriet,
    Bytoften 10-12, 4000 Roskilde.                                                  
    
    Årsrapport                                                                      
    
    Årsrapporten forventes at være tilgængelig senest den 5. oktober 2009 på
    selskabets hjemmeside.                                                          
    
    Finanskalender 2009/10                                                          
    
    22. oktober 2009	Generalforsamling
    26. februar 2010	Halvårsmeddelelse                                              
    
    Jens Due			Tom Sand-Kristensen
    Bestyrelsesformand		Adm. direktør                                               
    
    Yderligere information                                                          
    
    Administrerende direktør Tom Sand-Kristensen, telefon 20271888, e-mail
    tsk@gourmetbryggeriet.dk, GourmetBryggeriet A/S, Bytoften 10-12, 4000 Roskilde. 
    
    Certified Adviser er Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab,
    Stockholmsgade 45, 2100 København Ø, telefon 35271383.