Feeds

5265 items (5265 unread) in 17 feeds

Breweries Breweries
Bloggers Bloggers
Craftbrewers Craftbrewers

GourmetBryggeriet (1 unread)

  • Permalink for 'GourmetBryggeriet/2010/02/19/GB_har_2_%c3%b8l_med_til_Ole_Madsens_6_oplukker_felt_middag%e2%80%a6'

    GB har 2 øl med til Ole Madsens 6-oplukker-felt-middag…

    Posted: February 19th, 2010, 11:44am CET by lars
     
    Få en hyggelig aften med vennerne eller veninderne og smag på Ole’s favoritter. Han vil levende fortælle det lige er dem, der har fået 6 ud af 6 oplukkere. Inkl. en let pølse anretning.

    Ole Madsen er Ekstra Bladets faste øl anmelder hver lørdag samt medstifter af ’Danske
    Ølentusiaster’.   

    Fredag 26. marts kl. 18.30 i Pressen.
    Rådhuspladsen 37, København.

    BEMÆRK; Medbring udskrift af din kvittering som billet.

    Vi skal smage på følgende 10 øl:

    Pilsner Urquell
    Pilsner Urquell er den originale pilsner fra Plzen i Tjekkiet! Bryggeriet Plzenský Prazdroj revolutionerede ølbrygning i 1842 ved at lave verdens første lyse lagerøl. Pilsner Urquell er ligeledes blandt verdens bedste pilsnerøl - gylden og ædelbitter med vidunderlig markant smag af humle og den friske blomsteragtige duft fra Saaz humlen. Alc.vol: 4,4%

    Tanglefoot
    Dette er en lys gylden ale, der har en blomsteragtig tør aroma og en frugtagtig smag med aromatisk humle, som giver øllet lidt bitterhed i eftersmagen. En frisk øl der kan tiltale mange, der ikke normalt drikker øl. Denne ale har vundet bronze i 2000 ved ’International Beer & Cider Competition’ i kategorien ’Premium Ales’. 4,7 %.

    Oude Kriek Boon
    En spontangæret øl med en flot rødbrun farve og et lyserødt skum. Aromaen og smagen er en blanding af kirsebær og træ, og i smagen også en smule mandel. Den har en god bitter eftersmag.6,5 %.

    Choko Stout, Svaneke Bryghus
    Kraftig chokolade duft spredes når øllet skænkes op og det nøddebrune skum står smukt i glasset. Den sorte farve tillader røde nuancer foran en lyskilde, medens at den første tår af-slører en moderat fyldig Stout, der mætter knapt så meget. Fire forskellige slags malt, der i blandt chokolade og karamel malt, sætter sit præg og humlen er fint afstemt dertil. Drikkes snildt til desserter eller en eftermiddagsstund. Undergæret. 5,7% alc. vol.

    Double Brown Ale, Svaneke Bryghus (Wildcard)
    Er flot mahognifarvet og skum-hatten efterlader fine blonder på glassets rand. Duften udgøres af bergamotte, te og nyslået græs. Det første smagsindtryk er frisk og citral, med en svag, men kompleks bitterhed, afløst af karamel, mandel og kulsyrens prikken. Både over- og undergæret. 5,7% alc. vol.

    FinAle, GB (Wildcard)
    FinAle var den ene af de to første øl, som GourmetBryggeriet lancerede på flaske i sensommeren 2005. FinAle har en dyb rødgylden farve med en kraftig og ganske tæt beigefarvet skumkrone. Skumkronen er vedholdende og efterlader et stormasket slør i glasset. Kulsyreudviklingen er moderat sprudlende. FinAle byder på en rig komposition af frugtige toner fra både fermenteringen og den tilsatte amerikanske aromahumle. Frugtigheden kan give mindelser om grapefrugt og hyldeblomst. Underliggende fornemmes en fyldig bund af malt, der også giver aroma af krydderier og nybagt brød. FinAle har en frisk og krydret smag med en kraftig bitterhed, der ligger længe i munden. Den store mængde amerikansk aromahumle giver en langvarig kraftig eftersmag. 6,5 %.

    Westmalle Dubbel
    Dette er en mørk trappist øl, der er brygget på karamel og hårdt ristet malt. Den har en meget fyldig og frugtagtig smag. Skummet er flot og fyldigt og bliver til sidste dråbe. Den bør nydes i pokalformede glas. 7,0 %

    Limfjords Porter
    Limfjords Porter er en øl, som brygmester Peter Klemmensen bragte med fra Urban bryggeri i Ålborg. Det er nok en af de mest fyldige danske øl. Den er brygget på blandt andet røgmalt og engelsk lakrids. Porteren har en meget intens og fyldig smag.7,9 %.

    Hancock Gambrinus Dark
    En ægte dansk Bock øl med en meget stærk og rig smag, som blandt andet kommer af en Langtidsgæring på 26 uger. Den mørke farve kommer fra brugen af karamelmalt og øllet får en mere sødlig karakter. 9,8 %.

    Barley Brew, GB
    Barley Brew er en smuk rødgylden barley wine med en fed og fyldig skumkrone, der changerer fra cremet over i hvid, og som langsomt aftager til en smuk klinge i glasset. Barley Brew dufter kraftigt af sødmefyldte, modne frugter og har en stor vinøsitet med dens kraftige alkoholprocent. Der er en frisk tone af cascadehumle i slutningen karakteriseret ved en duft af citrus og hyldeblomst. Barley Brew har en kraftig, fyldig smag med overvægt af malt og alkohol. Der fornemmes en fin bitterhed, som trækker en flot efterbitterhed. Mundfølelsen er fyldig og syrlig med stor alkoholfylde. 10,5 %.