Den bayerske brygmester, Jürgen Hopfs har lavet bryggen Erotisk øl, som efter sigende skulle få erotikken til at blomstre i de sydtyske bjerge. Kærlighed til øl er intet nyt, men at det også skulle virke den anden vej, det er nyt og ganske særligt. Øllet bliver da også til under særlige forhold. Det brygges kun om natten og kun til tonerne af Richard Strauss. Resten af opskriften ligger godt gemt hos brygmesteren i den lille by Schönbrunn. Tilbagemeldingerne fra bysbørnene her er, at der ikke bliver set så meget TV om aftenen længere.